Ingredienser:
40 skærme hyldeblomst
2-3 økologiske citroner
1½ kg sukker (evt 1 kg rørsuker og 500 gr alm sukker - eller evt. bruge brun farin istedet, men så bliver saften noget mørkere - men smagen er stadig himmelsk, prøv dig frem.
40 gr. citronsyre
2 liter kogende vand
- Start med at samle hyldeblomstskærme - til denne portion bruger jeg 40 skærme.
- knæk de grove grene fra, så der kun er små stilke og selve blomsten tilbage
- Læg det i et stort fad, min plastic skål var måske lige en tand for lille.
- Kom sukker i skålen
- Skær de økologiske citroner i grove skiver
- Hæld citronsyren i skålen
- Hæld til slut det kogende vand over
- Lad det nu stå og trække i 4-5 dage
- Efter det har trukket, fjerner jeg så meget jeg kan med en hulske (citroner og hyldeblomster)
- Så hælder jeg det gennem et klæde som ligger i en si
- VOILA.. du har nu den lækreste sommerdrik, som skal blandes i forholdet 1:4